Linjefag
Adventure

Du søger tilfredsheden i at have præsteret noget, f. eks på en mountainbike. Vil du gerne være i naturen og helst sammen med dine venner, så er Adventure det rigtige til dig.
Badminton

Badminton hos DNT er for alle, der ønsker at forbedre sig eller bare ønsker at lære en ny sport. Vi har plads til alle og garanterer, at du vil lære noget, uanset om du er nybegynder eller avanceret.
Fodbold

Elsker du at spille fodbold, enten som hobby eller måske lidt mere end det, så er fodboldvalgfaget på DNT måske noget for dig. Vi tilbyder både noget for fysikken, men også for det taktiske. Det er ikke noget krav, at have spillet fodbold inden, I kommer til os. Vi har nemlig plads til alle.
Fitness

Kan du lide at give dig fuldt ud, motionere og på samme tid gøre noget for din krop og dit helbred, så er dette linjefag lige noget for dig. Med målrettede øvelser styrker vi vores generelle fitnesstilstand og alle muskelgrupper.
Yoga

I Yoga-valgfaget starter vi med en fælles enhed. Uanset om det er stretching, yoga eller workout, er vi fleksible og går efter dine egne behov. Du kan derefter sætte dit eget fokus. Dette kan være en enhed i fitnessrummet, en løbetur, en målrettet træning eller endda meditation på stressede dage. Her stoler vi på jeres personlige ansvar for at bruge tiden fornuftigt og gøre noget godt for jeres krop.
Volleyball

Har du lyst til at spille volleyball/beachvolleyball og have det sjovt med andre elever, samtidig med at du lærer teknikker og styrker deres anvendelse, så er valgfaget volleyball lige noget for dig.
Cheerleading

Valgfaget består af akrobatiske elementer, som løft og kast, der kræver styrke, tillid og mod. En hver (piger såvel som drenge) vil finde sin plads. De store til at stabilisere, de stærke til at løfte, og de små til at blive løftet. Og selvfølgelig er sikkerhed meget vigtigt for os. Derfor er indholdet altid tilpasset gruppens niveau.
Håndbold

Håndbold er den eneste boldsport, der kræver alt fra teknik til styrke. Hvis du vil udfordres i en sport, der både kræver styrke, hurtighed og dynamik, men også teknik og spilforståelse, så er håndboldlinien dit valg. Der venter en masse sjov, kropslige udfordringer og selvfølgelig rigtig meget teamspirit. Håndbold kræver kun en god portion vilje og motivationen til at opnå gode resultater i holdfællesskab. Handball ist die ultimative Kombination aus Tecknik und Dynamik.
Stand Up Paddling

SUP – Stand Up Paddleboarding – er som en gåtur på vandet, bare med lidt mere balance og meget mere grin. Du står på et stort board, padler dig frem og nyder naturen fra første parket – perfekt til både ro i sjælen og sjov med venner. Det er motion, mindfulness og sommerstemning i ét – og du behøver ikke være surferpro for at komme i gang. Så hop på boardet, og lad bølgerne og os tage dig med på eventyr, vi lærer dig om udstyr, teknik og sikkerhed. Så du hurtig bliver tryk og sikker på vandet.
Design

Hvis du har lyst til at kreere helt individuelle stykker tøj eller udsmykke dit værelse med personligt design, så er Design helt rigtig for dig. I dette valgfag lærer du alt fra idé, over udkast til det produkt, du selv har syet. Pude, taske eller hoodie – her lærer du, hvordan man selvstændigt kan fremstille kreative unikaer med symaskinen.
Garnhygge

Garnhygge er et kreativt linjefag. Vi strikker, hækler, broder, knytter og hvad vi ellers kan finde på med garn. Her slippes kreativiteten løs og der er mulighed for at skabe noget, der er ens helt eget!
Kunst

I dette valgfag drejer alt sig om at omsætte kunstneriske ideer, at afprøve nye ting og at lære forskellige teknikker. Vi beskæftiger os bl.a. med akryl- og akvarelmaling, blyant-, pastel- og kultegning samt tryk- og farveteknikker. I billedkunst kan du være kreativ og lade dig inspirere af andre.
Full Body

Full Body er et fitness fag, hvor kropsvægten bruges til at styrke muskler, og samtidig gøre noget for krop og dit helbred? Med målrettede øvelser styrker vi vores generelle fitness og alle muskelgrupper. Typisk vil man lave et antal øvelser pr. muskelgruppe for de store muskelgrupper og mindre muskelgrupper. Dermed gøres noget godt for kroppen og sundheden, og elevernes selvtillid styrkes.
Dans

Vi vil afprøve forskellige dansestilarter (jazz, moderne dans, ballet, hiphop, latin osv.) og skabe fede dansekombinationer sammen, lære nye trin og samtidig få gang i vores kredsløb og stofskifte.
Ridning

Hvis du kan lide heste og vil have det sjovt med de smukke dyr, så er ridelinjen lige noget for dig. I samarbejde med rideskolen i Tinglev – certificeret af Dansk Rideforbund – giver vi dig mulighed for at lære at ride, eller at vedligeholde dine ridekundskaber.
Gastronomi

Vælger Du gastronomivalgfaget, kommer du til at lære at bage og lære om den varme hverdagsmad. Vi kommer forbi temaer som fastelavn, halloween og jul. Du er selv med til at bestemme opskrifter og temaer.
Snedkerværksted

Hvis du kan lide at bruge dine hænder til at udføre dine kreative ideer, og kan lide at arbejde med træ, så er dette det rigtige valgfag til dig.
Band

I bandet spiller vi alt fra rock til pop, og der er plads til alt fra trommer til violin. Den eneste forudsætning er, at du har nogenlunde styr på dit instrument. I vores valgfag har vi tid til at eksperimentere, øve sange, vi har lyst til og forberede os på forskellige koncerter. Årets absolutte højdepunkt er vores musical, hvor det er bandet, der leverer musikken.
Kor

Elsker du at synge? Så er vores kor det perfekte tilbud til dig. På vores aftenhold kan I synge sammen og afprøve nye sange. Hvis der er nok deltagere, kommer der en korleder, som synger med jer, øver sange og støtter jer musikalsk. Fokus er ikke på perfektion, men på glæden ved at synge sammen og nyde musikken.
Jagttegn

Vi tilbyder jagttegn til de danske elever, og vi har en jagttegnslærer, der kommer udefra. Hun står for både den teoretiske og praktiske del af undervisningen. Vi starter undervisningen ved skolestart og kan gå til prøve, når prøverne frigives i april. Der er rigelig tid til at blive dus med pensummet, så alle kan føle sig sikre inden prøverne.
Science

I valgfaget Science drejer det sig om e-sport konkurrencespil som ”League of Legends” og fodboldspillet ”FIFA”. Men der formidles også kendskab til computer- og robotteknik.
Studietid

I dette valgfag får du, med tilstedeværelse af en lærer, mulighed for i fred og ro at kunne lave lektier. Ydermere får du mulighed for at spørge om hjælp til de lektier, som måske driller lidt.
Kørekort

Der er mulighed for at tage kørekort til almindelig personvogn, mens eleven går på efterskolen. Informationer herom fås ved Rico Andersen

