På den Tyske Efterskole får du det bedste fra den tyske og danske kultur.

Vi har plads til 100 elever i 2-, 3- og 4-personers værelser med egne badeværelser.
Skolen råder over et omfattende idrætsanlæg med hal, boldbaner, atletikbane af kunststof og beachvolley.
Vi har selv mountainbikes, og der er svømmehal og indkøbsmuligheder i gåafstand fra skolen.

REISE REISE – Vælg mellem vores tre rejselinjer

Hverdagen på efterskolen og samværet med elever fra to kulturer er i sig selv en oplevelse.
Derudover kan du se frem til nogle højdepunkter i årets løb, såsom en introtur, skitur til Østrig, oplevelsestur til Berlin eller ridelejr på Rømø, grænselandsture og studieture til Hamborg eller København for 10. klasserne.

BESSERWISSER

Hos os bliver du ikke nogen ”Besserwisser”. Men vi tilbyder FP9/FP10 og lægger vægt på en gymnasieforberedende undervisning.

DAS AUTO

Skolen ligger blot 10 minutters kørsel fra motorvej E45, men du kan også tage toget og nærmest blive kørt til hoveddøren. Tinglev har nemlig gode togforbindelser til hele landet, og skolen ligger kun få minutters gang fra stationen.

KOM OG KIG FORBI

Vi er altid klar til at vise dig og dine forældre rundt, når det passer jer. Book en rundvisning på telefon 74 64 48 20 helst ml. kl. 8.00-15.00. Det er dog muligt at få fat på vagten uden for dette tidsrum.

Vi glæder os til jeres besøg!

EFTERSKOLERNES DAG

Efterskolernes Dag finder altid sted den sidste søndag i september i tidsrummet fra kl. 13-17.00.
Tilmelding til åbent hus er ikke nødvendig, man skal blot møde op.

TILMELDING

Ønsker du at være elev på Deutsche Nachschule Tingleff, så tilmeld dig elektronisk via vores tilmeldingsformular her

SKOLEFRUGTORDNING

Vi deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler.